Værd at vide om peeling

Når man skal rense ansigtshuden, vil man ofte benytte en rensemælk, renseolie eller rensegele, som har det formål at rense huden for snavs, fedtstoffer o. lign.

Hos kosmetologen vil man også blive tilbudt en peeling af ansigtshuden. Hertil skal der anvendes en peelingcreme, som fjerner det øverste lag af døde hudceller.
Kosmetologerne omtaler ofte det øverste lag som hornlaget (stratum corneum), som ganske rigtigt for det meste består af døde hudceller. Det er dog kun det øverste flossede lag (stratum disjunctum) der bliver fjernet.
Dette lag kan også fjernes efter badet (frotteres af med et håndklæde), så i virkeligheden behøver man ikke en speciel peelingcreme, hvis blot man frotterer sig kraftigt hver gang man har været i bad.

Hornlaget er opbygget af mange tynde lag af flade, døde og helt forhornede celler. Antallet af celler, der ligger ovenpå hinanden varierer fra ca. 15-30 lag afhængig af hudplaceringen.
På øjenlågene er huden meget tynd og består af få lag, andre steder på kroppen er huden tykkere og har flere lag. På ansigtshuden er antallet af lag ca. 20. Da basalcellelaget deler sig ca 1 gang om dagen, vil hornlaget være total udskiftet efter ca. 20 dage.
Hornlagets celler består af keratin, som er et svovlholdigt protein. Det er vandafvisende, på grund af sit indhold af fedtsyrerne i det talg, som huden "smøres" med fra talgkirtlerne i huden. Fedtsyren giver huden en svag sur reaktion, der forhindrer bakterier og andre microorganismer trænger igennem og er også meget modstandsdygtig overfor kemiske påvirkninger.

Når man alligevel benytter sig af en peelingcreme, skyldes det, at en let slibning af hudens fastsiddende døde hudceller, får dem til at løsne sig. Det kan være gavnligt, idet en peeling stimulerer microcirkulationen.
Peeling cremerne fjerner også resterne af fedtstoffer på huden, så den bliver mere modtagelig overfor de virkstoffer, der er i cremerne. Man kan sige, at en peeling af huden øger hudens muligheder for at optage de gavnlige stoffer i et hudplejeprodukt.

Men samtidig, bliver huden også mindre modstandsdygtig overfor ydre påvirkninger i et stykke tid efter en peeling. Derfor er det vigtigt, at en beskyttende plejecreme benyttes og allerhelst en type, som stimulerer huden til at danne sin beskyttende syrekappe hurtigst muligt. En almindelig standard fugtighedscreme er ikke nok. Den vil ikke kunne give nok beskyttelse og stimulerer ikke reetableringen af syrekappen.

Huden skal nok finde ud af det selv, det tager blot lidt længere tid.

Man må heller ikke peele for ofte. 1-2 gange om ugen er i overkanten af det tilrådelige. Normalt skal man kun peele sin hud 1-2 gange om måneden, hvis man ellers vasker/renser sin hud grundigt hver dag.
Man skal tænke på, at den del af huden kun består af ca. 20 lag hudceller. Hvis man peeler for ofte, vil huden blive for tynd og sårbar. Mange kosmetiksælgere vil måske påstå, at så vil hudens basalceller blot dele sig oftere, men det gør de ikke. Hudcellerne i basalcellelaget deler sig kun ca. en gang om dagen og den mekanisme kan vi ikke påvirke hverken kemisk eller fysisk.

Peelingcremerne kan deles op i 2 hovedgrupper:

Enzym peeling, som er en biologisk peelingcreme, som oftest benyttet til en hud, som ikke tåler at blive masseret alt for meget. Det kan være en overfølsom, sart hud eller en betændt aknehud, som man ikke skal mase alt for meget med, idet den i forvejen er aktivt, sart og rødmende.

Soft peeling er en form, hvor peelingcremen har nogle små granulater i cremen, som kan slibe huden ganske let. Denne type kan benyttes af alle hudtyper, bortset fra de sarte (som ovenfor beskrevet).

Professionel peeling

Der findes også andre mere hårdhændede peelingmetoder, som man ikke kan foretage hjemme, men må overlade til professionelle udøvere. Med denne peelingmetode peeler man dybere i huden, man fjerner flere lag på en gang, nogle gange endda hele hornlaget, for at få huden til at regenerere hele hudoverfladen. Det kan f.eks være hvor man ønsker at fjerne arvæv eller andre misdannelser på huden.

Nu betyder det, at huden skal beskyttes efter hver behandling og den skal beskyttes effektivt.

Man kan foretage en professionel peeling, uden at der opstår bivirkninger, rødmen og andre former for ubehag.
Det er nødvendigt, at huden forbehandles før peelingen startes og at huden efterbehandles efter peelingen.

I de fleste tilfælde kan man foretage denne type peeling ambulant.

Professionel peeling kan deles op i 3 hovedgrupper

1. Biokemisk
2. Mekanisk
3. Resurfacing med kraftigt lys

---

1. Biokemisk kan deles op i 2 hovedgrupper. De er begge karakteriseret som værende ætsende

Planteekstrakter (urtepeeling).
Kemiske produkter. Det kan være A-vitaminsyre eller AHA peeling (Alfa Hydroxy Acids)

2. Mekanisk peeling deles op i 2 hovedgrupper

Klassisk peeling. Man sliber huden med en roterende sliberondel, typisk med en pimpsten
Microdermabration. Man sliber huden med krystaller, svarende til en slags sandblæsning.

3. Resurfacing med kraftig lys er delt op i 2 hovedgrupper

Laser resurfacing. Laserlys brænder det øverste hudlag væk.
IPL resurfacing. Kraftig flashlys brænder det øverste hudlag væk.

1. Biokemisk peeling og 2. Mekanisk peeling

Begge peelingmetoder er ganske effektive, men der er forskellige kontraindikationer.
De biokemiske metoder har flere bivirkninger end de mekaniske peelingsmetoder, som næsten alle er uden bivirkninger. Årsagen er, at de kan være svært at styre den biokemiske proces og forudse hvorledes huden vil reagere på peelingen. Den typiske kontraindikation er en ekstrem tørhedsfornemmelse og overfølsomhed (rødmen) i lang tid efter behandlingen. Micropeelingen kan trods dette dog stadig have bivirkninger, men der findes metoder hvormed de bliver reduceret til stort set ingen.

På nedenstående tabel ses forskellen mellem de forskellige peelingsystemer

Sammenligning af forskellige peeling metoder
		Biokemisk		Mekanisk
		Planteekstrakter	AHA peeling	Klassisk Peeling	Skin Peeling
Dybde	Overflade	Dårlig	God	Medium	God
	Medium	God	Middel	Dårlig	God
	Dyb	God	Dårlig	Dårlig	God
Irritation/Rødmen		Altid	Ofte	Ofte	Sjælden
Mulige allergier		Nogen Gange	Sjælden	Ingen	Ingen
Side effekter		Altid	Nogle gange	Ingen	Sjælden
Indikator område		Begrænset	Begrænset	Lille	Stor
Kontrolmulighed		Ingen	Ingen	Ja	Ja

Den klassiske peeling
Den klassiske peeling praktiseres ikke hos ret mange længere, så der er ingen grund til at beskæftige sig yderligere om denne. Den klassiske slibemetode er efterhånden blevet afløst af skin peeling

Skin Peeling
Skin peeling kaldes ofte for "Micropeeling" og er en slags "sand-blæsning" af huden. Det er ikke sand man benytter som slibemedium, men kridonkrystaller, som består af 99,9 % aluminiumoxid og 0,1 % siliciumoxid. Det er vigtigt at man anvender så lille en kornstørrelse som muligt.
Ikke alle maskiner kan arbejde med de fineste kridonkrystaller (klumper sammen på grund af fugt). Disse maskiner skal gå op i grovhed på kornene. Maskinen arbejder nok hurtigere derved, men beskadiger også hudens tætte mønstre og kan give ardannelse.
(Det samme sker, hvis man forsøger at polere sine negle med en grov fil)

Princippet i micropeelingen er at kridonkrystallerne blæses ned på huden, sliber overfladen og transporteres væk fra huden igen ved hjælp af et kraftigt vakuum system.
På skitsen herunder vises effekten efter en mekanisk peeling. Først fjernes der nogle lag af døde hudceller. Efter ca. 14 dage vil hudens bortslebne hudlag blive erstattet med nyt. Samtidig vil læderhudens (dermis eller corium) indhold af collagene fibre vokse, som giver huden trækstyrke og de elastiske fibre vil trække sig sammen og holde huden stram og glat.

Det er vigtigt efter en slibning at huden bliver stimuleret og regenereret hurtigst mulig. Dr. med Aroldo Caella og Dr. med Jimmy Taft har anbefalet en sikker metode for at huden hurtigt bliver stabiliseret. Han siger bl. a.

"Vi har testet mange hudplejeprodukter fra markedet og fundet de meste effektive efterbehandlingsprodukter fra firmaet Reviderm (Tyskland) og Diosapharm (Østrig). Benyttes disse produkter, er man næsten fri for enhver form for bivirkninger" (jur nr S2-IDL2498772-348)

1. Forbehandling af huden
Hvis man ønsker at lave en professionel peeling uden bivirkninger, så bør man se på hvorledes hospitalerne bærer sig ad. De bruger megen tid på forberedelse af huden, før selve peelingen sættes i gang.
Huden skal forberedes! Årsagen er at hudens bindinger kan være forskellig fra hudparti til hudparti og for at undgå skjolder, pletter og striber.

Anbefalede produkter til forbehandling:
Efter afrensning fjernes corneocytbindingen også kaldet for cornified envelope. Enzym Peeling Paste fra Reviderm.
For at åbne cellebindingen (corneus cell bonding): Skin Preparation Lotion fra Reviderm

2. Derefter foretages selve peelingen

3. Anbefalede produkter til efterbehandling:

Til at stabilisere huden anbefales en ampul LD 89 med C-vitamin koncentrat fra Living Dimension.

En beskyttelsesmaske fra Living Dimension LD 1 Revitalizing Skin Control eller LD34 Extra Rich Moisture mask eller LD21 Skin Balm eller LD32 Thalasso Firming Mask eller LD88 Extreme active Energy mask with vitamin C alt efter hudens tilstand. altid blandet med LD Krauter Lotion for at øge penetrationsevnen, samt en antioxidant creme OPC (Oligomere Procyanidine) også kaldet for Pycnogenol fra Reviderm.

Afsluttes med Living Dimension LD87 Extreme Active Energy Concentrate with vitamin C eller LD86 Extreme Active Energy Cream with vitamin C

Generelt kan man sige at en:
Tør hud skal have OPC, Oxygen og Enzymer.
En moden hud skal have OPC, Enzymer og MPC (mature skin polypepside grow factors cytokinin)
En læderhud skal have OPC, Enzymer og ECM (exstra cellulær matrix)

3. Resurfacing med lyskilde

Når man anvender en lyskilde til peeling udnytter man det faktum, at visse elementer i huden absorberer lys og omsætter det til varme. Ved at benytte en lyskilde med en bestemt farve og tilstrækkelig energi i lyset, kan man udnytte absorptionsevnen til at lave en peeling effekt. Man kan sige, at dele af vævet absorberer så meget lys, som omsat til varme får vævet til at fordampe (brænde)

Laserresurfacing har været på markedet i nogle år. Ved hjælp af en kraftig laser brændes det øverste hudlag af. Laserlysets påvirkning (varme) får de collagene fibre til at trække sig sammen, hvorved en rynkereducerende effekt opnås. Laser metoden kan også benyttes til at fjerne arvæv, samt at fjerne f.eks. tatoveringer

.

IPL resurfacing (Intense Puls Light) virker efter de samme metoder, som laser resurfacing, men kan dække et større areal på en gang. IPL resurfacing er endnu ikke særlig udbredt.

IPL teknologien benyttes i dag for det meste til hårfjerning.

Ved både Laser resurfacing og IPL resurfacing, behøver man mindre eller kun lidt forbehandling af huden, hvorimod efterbehandlingen er ligeså påkrævet efter samme princip som skin peeling.